tirsdag den 30. juni 2009

I dag

Jeg (gen)ser lige nu dokumentaren "Living with Michael Jackson" og bliver så trist af at se det. For mig er det så tydeligt at se, at han var et barn i en voksens krop og at der ikke var noget som helst ondt i ham. Men ham journalisten har ingen som helst forståelse for hvem Michael Jackson er og sensationaliserer alt det der bliver sagt i interviewet. Ugh.

Anyways... I dag har jeg støvet af, gjort rent og ryddet op og endnu en gang været på "grocery shopping". I morgen står det nok på det samme minus shopping. Fra og med i overmorgen kommer der nok til at stå mere spændende ting på min to-do liste.

Vi snakkes! :)

- Janni

mandag den 29. juni 2009

Søndag, 27. juni

Det blev ikke til så meget i dag. Kom i tanke om hvad det kostede at parkere ved Magic Mountain og blev enig med mig selv om at jeg hellere vil spare de penge når jeg nu alligevel tager derhen med Lena og Julie inden længe.

Det har desuden været 40 grader og jeg har været tæt på at smelte! Sommeren er vidst kommet for at blive for vejrudsigten for de næste mange dage ligger nemlig også på de 35-40 grader. Havde helt glemt hvor varmt Californien ku' blive.

Jeg sidder lige nu og ser på BET Awards (som åbenbart står for Black Entertainment Tv) fordi de i sidste sekund har valgt at gøre showet til en Michael Jackson tribute. Jeg er lidt ambivalent mht til selve konceptet for showet dog. Hvis hvide mennesker havde en tv-kanal, der hed "White Entertainment Tv" og endda lavede et award-show for kun hvide mennesker, ville det blive kaldt racisme. Oh well.

3 dage til jeg får gæster og 27 til jeg skal hjem. Som tiden dog går!

Kram <3

søndag den 28. juni 2009

Oh please

I dag er der stort set ikke sket noget. Men så her til aften da jeg havde lavet aftensmad så spørger Jason ,sådan lidt ud af det blå, hvorfor jeg ikke lavede mere nu når jeg havde så meget fritid og at hvis det havde været ham, havde han taget ud og gjort ting. Mit svar var ret simpelt... jeg er alene og, der er ikke meget sjov i at sidde sig alene i en bil og køre et eller andet sted hen og være der - alene. Det syntes han så godt man ku' og at hvis det havde været ham havde han taget til stranden og surfet osv. Nu har jeg jo lovet Charlotte (og mig selv) ikke at komme op at skændes/diskutere med ham, men jeg havde virkelig lyst til at sige "Jeg kan bruge min fritid på præcis hvad jeg vil om det så betyder at jeg ligger hele dagen i min seng og ser tv!" - ikke at det er det jeg gør, men i forstå hvad jeg mener.

Nåh, men fordi jeg ikke rigtig sagde mere udviklede det sig ikke til et skænderi. Men en halv time efter begynder han om snakke om politik, de vestlige landes økonomi, overbefolkning, evolution, religion - der var ikke det område han ikke omtalte. Og i godt 2 timer sad jeg bare og lyttede , selvom jeg var ret uenig med ham i meget af det. Han har (og det siger han selv) et meget kynisk syn på verden, så at sidde og høre på ham i så lang tid er halvdeprimerende. Men heldigvis, fordi jeg ikke sagde ham imod, blev han ikke i dårligt humør.

Mit hoved føles ret tungt lige nu så sidder og slapper af og hører musik. Glæder mig til at få besøg om kun 4 dage, hvor skal vi ha' det sjovt!

Jeg sidder og overvejer om jeg ska' tage alene til Magic Mountain i morgen bare for at slippe for at høre på alle hans visdomsord. Men det står til at blive 40 grader :O Liiiige i overkanten. Nu får vi se.

Godnat :)

lørdag den 27. juni 2009

Forsiden i dag

Sådan ser blot en af mange aviser med MJ på forsiden ud i dag...

Jeg kan stadig ikke forstå det. Han var jo kun 50 år - hvordan kunne han bare pludselig dø? Men efter hvad jeg kan forstå var han åbenbart blevet afhængig af stærkt smertestillende medicin og det har nok været skyld i eller medvirkende til hans død.

Jeg vil ikke sige at jeg sidder og tuder over det her, men alligevel så har det "ramt" mig hårdere end jeg troede det ville gøre. Michael Jackson var jo en legende og jeg har kendt ham siden jeg kan huske. Jeg husker især da jeg var lille og så Earth Song i fjernsynet og blev meget påvirket og skræmt af videoen. Jeg troede at dét der skete i videoen ville ske i virkeligheden, men samtidigt var jeg også betaget af sangen.

Earth Song



Videoen til Thriller så jeg ikke før jeg blev ældre, men kan tydeligt huske at jeg lyttede til sangen sammen med min far og hvor skræmt Jakob, min lillebror, blev da vi spillede den. Selv elskede jeg sangen men blev vidst også selv en smule bange da jeg hørte den der uhyggelige stemme, der kommer i slutningen af sangen, men jeg ville jo være "stor" så sagde det ikke.

Men nu har verden mistet en af de største ikoner indenfor popmusik og vi kan ikke gøre andet end at acceptere det og sætte pris på al den musik han har efterladt sig. Eftersigende skulle der forresten være omkring 100 "unreleased" sange, som muligvis kommer til at blive udgivet nu eller senere.

Rest in peace Michael Jackson

fredag den 26. juni 2009

Michael Jackson er død :(

Jeg fatter det ikke. 20 min. herfra står folk lige nu og venter på pressekonferencen, hvor de vil fortælle at han er død. Det er allerede blevet bekræftet af andre. Det er simpelthen ikke til at forstå :(

Hvil i fred Michael Jackson

tirsdag den 23. juni 2009

Mad er mad

Jeg sidder i øjeblikket og ser dansk DR1. De viser et program om mad. Snakker om at det er kunst. Er meget "finkulturelle" og snakker meget alvorligt om det. Personligt bliver jeg næsten væmmet. Det er kun fordi vi er et så rigt land som vi er, at et sådant program overhovedet kan eksistere. Folk, der sulter har ikke tid til at tænke på "den sanselige nydelse af at kunne spise mad med fingrene" (hvilket de rent faktisk snakker om i dette program!). Tænk at DR bruger deres penge på at sammensætte sådan en udsendelse.

Jeg elsker god mad, men at det skal gøres til kunst er for langt ude. Det er føde og et "håndværk" i og med at det jo skal tilberedes, men kunst - nej. Så kan man jo tage en længere diskussion hvad kunst egentlig er... men for mig bliver mad aldrig kunst!

Dagen i dag kan forresten hurtigt beskrives; gøre rent, rydde op, vaske persienner, slappe af.

Kram!

mandag den 22. juni 2009

En søndag aften


Seeee! Jeg tog mig sammen og fik lavet en fransk fletning, men nu gør mine arme ondt fordi det tog mig så lang tid. Man må lide for skønheden! Helt perfekt blev den ikke, men i hvert fald er det skønt at ha' håret sat op på en anden måde end i en kedelig knold.

I morgen begynder endnu en uge, som nok på alle måder kommer til at ligne den, der lige er gået - blot med lidt ekstra rengøring. Jeg kommer nok til at længes lidt ekstra hjem til Danmark tirsdag formiddag og middag når jeg ved at mange danskere kommer til at stå rundt om et Sct. Hans bål og synge Midsommervise.

Vi skrives!

Ciao :)

søndag den 21. juni 2009

1 måned, 4 dage

kort tid har jeg tilbage i Californien!

Malibu bliver det desværre ikke til i dag, da Anne ikke ku' og jeg gider ikke køre derhen alene. Jeg mødtes kort med hende i går over en Jamba juice og vi aftalte at vi skulle nå at ses i hvert fald én gang mere inden vi begge tager hjem. Hun får nemlig gæster i den kommende uge, jeg får gæster om 10 dage og de tager hjem på nogenlunde samme tidspunkt. 2 dage efter Lena og Julie tager hjem kommer en tidligere au-pair jo + et entourage på 5 mennesker. Lidt mange nye mennesker på én gang syntes jeg, derfor bliver det også rart at se Anne; et velkendt ansigt.

Da jeg checkede min mail var der, som altid, nogle fra facebook. Bl.a. en venneanmodning fra en person jeg ikke kender og aldrig har mødt. Vedkommende spurgte om jeg havde været i Dublin før og at hvis jeg ville være au-pair der så kunne han godt lede efter en familie til mig (What?! Hvad er han - en au-pair agent?!). Ret mærkeligt. "Ignorer".

Forresten kunne jeg se, at der har været sindsygt mange inde på min blog i går og i dag (fra Danmark). Desuden kan jeg også se, at de er her fordi de har søgt på Adam Lambert (nok fordi finalen blev vist på dansk tv i går) på google.dk og min blog er åbenbart blandt de første resultater. Jeg vil bare fastholde at den fyr er helt utrolig og jeg kan ikke vente til han udgiver en plade!

Kram herfra

lørdag den 20. juni 2009

Lykken er...

... at sidde og spise en pizza man selv har lavet fra scratch til lyden af Alcazars "This Is The World We Live In"! Håhå.

Jeg lavede selv pizza i dag. Dej, tomatsovs, det hele. En til mig og en til Jason. Og de blev faktisk ret gode hvis jeg selv sku' sige det! Jason sammenlignede dem med pizzaerne fra California Pizza Kitchen. Lidt stolt er jeg!
Snakkede desuden lidt med Jason og nævnte så at han kun havde 10 arbejdsdage tilbage til Charlotte kommer hjem. Han reaktion var noget i retning af "Hvad?! 10?! Jeg troede kun hun skulle være væk i 2,5 uge". Men det er hun jo også kun - problemet er bare at hun tog afsted en mandag og 2 uger + 4 dage oveni er = 15 arbejdsdage. Nårh ja, det er vel hans problem.

Nårh, men nu er det weekend. I morgen vil jeg slappe af ved poolen tror jeg. Søndag tager jeg forhåbentlig til Malibu med Anne :)

Snakkes!

fredag den 19. juni 2009

Ingenting

I dag har jeg lavet.... ingenting. Eller dvs. ligget i solen, hørt musik, været på skype og set tv. Det er meget mærkeligt ikke at ha' noget fast at gøre. I morgen står den igen på afslapning - har besluttet mig for først at gøre rigtig rent i næste uge. SÅ lang tid tager det jo ikke, så hvis jeg går til den kan jeg alligevel klare det på 2 dage.

Nu er der kun 13 dage til jeg får gæster :D

Kram

onsdag den 17. juni 2009


Jason var mere positivt stillet overfor det hele da han kom hjem i aftes, men han har måttet konstatere at Charlotte arbejder hårdt(!).

Ovenfor er min aftensmad - jeg har haft for få billeder på bloggen og besluttede mig for at i dag skulle der været et - billede altså. Det bliver det samme i morgen da jeg lavede en portion, der er stor nok til 2 dage. Så har styr på aftensmaden... ikke kun til i morgen, men faktisk til det meste af ugen da jeg jo købte mad ind i dag. Dejligt at ha' det på plads.

Nu sidder jeg og slapper af og hører... Laban. Gimme your name, gimme your number :D

Kram herfra
I dag har jeg været i Vons for at handle mad og desuden har jeg gjort stuen ren.

Jason ringede ved middagstid fordi jeg skulle kigge igennem nogle "files" for ham og det gjorde jeg. Nu ringede han så igen til mig for lidt siden... bare for at fortælle at det var et meget besværligt job og at Charlotte burde ha' taget sin computer med til Danmark og arbejde derfra.

Jeg gad ikke op og diskutere (/skændes!) med ham så sagde bare ja. "Mand dig dog lidt op" havde jeg lyst til at sige. Og til at spørge ham hvordan i alverden Charlotte skulle sidde 9 tidszoner væk og styre sit bureau.

Ét er sikkert - han har sagt at han vil gøre det, så nu må han gøre det. Jeg gør det ikke.

- Janni

tirsdag den 16. juni 2009

Aften

Det hele gik alligevel og Jason kørte hen og hentede McD.

I morgen har jeg tænkt mig at smutte i Vons og handle mad og desuden begynde på rengøringen.

Jaja...

Godnat!

A-k-a-v-e-t

Så er Charlotte, Helena og Bassi på vej mod Danmark. Jason kørte dem afsted her til formiddag. Det var meningen at jeg ville ha' lavet pitabrød til mig selv til aftensmad, fordi Charlotte sagde at Jason nok ville blive på kontoret længere. Men men... istedet for at køre til kontoret kørte han hjem og nu ved jeg ikke rigtig hvad jeg gør med aftensmaden for Jason bryder sig ikke om pitabrød.

Hele situationen er bare så akavet. Håber altså ikke at han har tænkt sig at sidde og arbejde hjemmefra hver dag.

Forresten syntes han også at det er ret "tough" (hans egne ord og ikke ment ironisk) at styre Charlottes bureau. Så jeg er bare lettet over at det ikke er mig!

Vi snakkes

mandag den 15. juni 2009

Lørdag i slummen, søndag poolen


I går var jeg og Anne på hvad man bedst kan kalde alternativ sightseeing. Dette indebar en tur i slummen for at se på et mærkeligt tårn, besøg hos en drive-in donut og solnedgang på en strand hvis navn vi ikke kendte. Inden da havde vi lige nået et smut på Souplantation. En anderledes men rigtig hyggelig dag!

I dag har jeg været ved poolen og slappet af sammen med resten af "familien". I morgen tager Charlotte og ungerne afsted tidligt på eftermiddagen. Det bliver virkelig mærkeligt at de ikke skal være her i 2,5 uge. Men samtidigt glæder jeg mig til at kunne slappe af, sove længe og ikke bekymre mig om børnenes vasketøj, bage rugbrød osv. I morgen har jeg forresten præcis 40 dage tilbage i Californien.

Vi snakkes :)

lørdag den 13. juni 2009

Jeg savner mine cd'er

Øv øv og atter øv. Jeg har i dag fået lyst til at høre på Agnetha Fältskogs tidligere solo-albums, men mit boxset med alle 5 cd'er + 1 med bonusmateriale ligger jo et eller andet sted hjemme i Danmark. Og har dem ikke gemt på computeren. Heldigvis findes de fleste - hvis ikke allesammen, på youtube. Ville bare gerne ha' lagt dem over på min Creative (mp3-afspiller). Oh well!

Grunden til at jeg kom til at tænke på hende var at jeg så et billede af Lecia, som med det samme mindede mig om et billede af Agnetha. De ligner måske ikke tvillinger, men en hvis lighed syntes jeg da der er:

(Agnethas billede er fra Warner Music Sweden - Lecias er fra hendes hjemmeside lecia.dk og taget af CM)

2 skønne sangerinder. Agnetha kommer jeg nok aldrig til at høre synge, men Lecia er stadig aktiv og skal vidst udgive et julealbum her til november, så mon ikke hun holder et par julekoncerter.

God weekend allesammen :)

fredag den 12. juni 2009

Juni måned reddet!

Endnu en gang er jeg sent oppe... men vil bare lige dele den glædelige nyhed, at det ikke bliver mig, men Jason, der hænger på bureauet når Charlotte tager afsted. Istedet har jeg lovet at gøre huset "hovedrent". Eller gøre de steder rene, som man glemmer i hverdagen etc. Hvordan og hvornår bestemmer jeg helt selv så jeg kan stå tidligt op, gøre lidt rent, tage til poolen... Eller tage hele dage fri. Desuden kommer jeg til at ha' Jeepen hele tiden. Jeg er lettet og ser pludselig lidt mere positivt på min sidste tid her.

YES :D

Godnat!

torsdag den 11. juni 2009

Mærkelig fornemmelse

I dag tog the Wilds afsted på en mini campingtur - de er hjemme igen i morgen formiddag så Helena ikke går glip af skolen. Jeg tænkte ikke specielt meget over at jeg ville være alene hjemme over natten, men NEJ hvor føles det underligt. Det er virkelig mærkeligt at der ikke er nogen, der tumler ovenpå og at der er musestille i huset. Bange er jeg ikke, for Jake er her jo... han har jo ligesom bevist at han ikke bare sådan lader fremmede komme ind i huset (selvom jeg hellere havde været uden det "bevis").

Det bliver også mærkeligt fra på mandag - for selvom Jason stadig er her er børnene og Charlotte væk og det er ligesom dem, der skaber liv og holder gang i det her hus.

Om 1 måned og 15 dage er jeg på vej hjem, dvs. om kun halvanden måned! Det er faktisk ikke til at forstå. Jeg føler der er længere fordi der skal nå at ske så meget før jeg tager hjem.

Ellers er der ikke noget nyt herfra. Vi skrives :)

Godnat

tirsdag den 9. juni 2009

Virkeligheden nærmer sig...

I skrivende stund er der 47 dage til, at jeg vender næsen hjem mod kære lille Danmark. Under halvtreds dage. Og det bliver nok en rigtig mærkelig oplevelse. Jeg tror at jeg hurtigt kommer til at vænne mig til alt igen, men alligevel bliver alt så anderledes. I det Danmark jeg kender er jeg en hjemmeboende folkeskole- eller gymnasieelev. Det Danmark jeg kommer hjem til er et hvor jeg skal finde mig et eget sted og job - det er 2 helt forskellige liv. Lige nu er det som om mit liv står på standby. Jeg er væk fra min "virkelighed" også selvom jeg har fået en hverdag op at køre herovre.

Gad vide hvordan mit liv ser ud om et år ved denne tid...

Nåh ja, nok om det. Her kommer opdateringen. I går var jeg i Circus med Charlotte og de små. Det var et fint show, ikke det helt store, men alligevel okay. Højdepunktet var til sidst da først 1, så 2 og til sidst 3 motorcykler kørte rundt i en "motorcycle globe" - i ved - de der runde tingester hvor de kan køre indeni, på siden, på tværs, på hovedet. Man havde ikke rigtig lyst til at se da ham den trejde kørte ind. Fatter simpelthen ikke at det er muligt for 3 motorcykler at køre rundt inde i sådan en uden at ramme hinanden.

Om en uge tager Charlotte og ungerne til Danmark og for anden gang mens jeg er herovre skal lille jeg styre hendes bureau. Jeg prøver at spørge om alt jeg kan komme i tanke om, men jeg er sikker på, at når jeg først sidder på hendes "kontor" og skal begynde popper 1000 nye spørgsmål op i mit hovede. Spørg Jason, har hun sagt. Men sidste gang kunne han ikke svare på nogle ret simple spørgsmål jeg havde - det er jo trods alt heller ikke ham, der sidder med bureauet i hverdagen. Jeg har dog "advaret" hende om mine egenskaber som modelmutter, så forhåbentligt forventer hun sig ikke det helt store af mig. Jeg skal gøre mit bedste, hvad det så end er. Noget, der også går mig på er at hun endnu ikke har snakket alvorligt med Jason om at han skal tage telefonopkaldene fra klienter. De (nu mange gange) jeg har spurgt ind til det har hun svaret "Det bliver Jason altså nødt til", men dét har hun bare ikke fortalt Jason selv. Jeg længes allerede efter den 3. juli når Charlotte kommer hjem igen må jeg indrømme.

Men for at snakke om noget langt sjovere, så bookede jeg i går hotel i Vegas! Det blev det, jeg vidst har nævnt tidligere; Stratosphere. Det bliver SÅ fedt at tilbringe 4 dage der sammen med Lena og Julie. For mig bliver det som en slags miniferie. Vi tager afsted torsdag eftermiddag og er hjemme engang mandag aften. Jeg ser frem mod at dase ved poolen, se The Strip (og husk Jytte - det er navnet på hovedgaden der og IKKE navnet på et stripshow ;), shoppe og ellers bare nyde livet.

Men før alt dette sker skal denne stort set helt almindelige uge lige overstås. Den sidste almindelige uge faktisk, for fra på mandag af så ændrer det hele sig. Og når Charlotte og Co. kommer tilbage har jeg gæster - og når mine gæster tager hjem kommer der andre gæster - og når de tager hjem så tager jeg selv hjem et par dage efter.

Talk to you soon :)

Kram fra Janni

søndag den 7. juni 2009

Circus, Läckberg og Laban

I går var jeg et smut med Charlotte i mall'en og til vores overraskelse var der sat et circus op ude på den store parkeringsplads. Så nu skal jeg i circus med Charlotte og de små i morgen. Rigtig hyggeligt :) Skal ha' mig en masse popcorn! Jeg er kommet ind i en rigtig dum fase. Jeg spiser ikke morgenmad, springer tit frokost over eller spiser ikke særlig meget, da jeg er blevet godt træt af hjemmelavet rugbrød - får først rigtig mad når der aftensmad. Istedet går jeg og er lækkersulten HELE dagen. Tænker på at når jeg får fri vil jeg køre op til Vons og købe chips/slik/osv. Oftest ender jeg med ikke at gøre det, da jeg dels syntes at det er dumt at køre derop i bilen bare for dét. Og dels fordi jeg ender med at være propmæt efter aftensmaden fordi jeg overvuderer hvor meget jeg kan indtage på én gang.
Jeg glæder mig til at komme til Danmark og kunne spise godt rugbrød med god pålæg til frokost. Og noget yoghurt med müsli til morgenmad. Fordi som jeg før har nævnt her på bloggen er yoghurt her for sødt for min smag.

Hvilket spændende blogindlæg jeg har sat sammen her!

Jeg vil forresten lige notere at jeg skal købe følgende ting når jeg kommer hjem:
"Tyskerungen" af Camilla Läckberg (den udkom i marts og jeg har jo slugt hendes 4 tidligere bøger råt)
"De 36 bedste narrestreger" af Laban (fatter ikke at jeg ikke har fået øjnene op for Ivan og Lecia før nu)
"Det Bedste af det Bedste" af Lecia

Skriver det her for min egen skyld så jeg ikke glemmer det.

Godnat :)

- og tillykke med 18-års-dagen i morgen kære lillebror (det er stadig den 6. her) :)

fredag den 5. juni 2009

Kold som is

Hvis der er noget, der kan gøre mig er godt humør er det musik. Jeg har lige opdaget (eller genopdaget - for hvem kender fx ikke "Hvor skal vi sove i nat"?) Laban og kan ikke stoppe med at lytte til "Love In Siberia" - eller den danske version af den "Kold som is"



Nu vil jeg lige høre den 100 gange mere og så gå i seng...

;)

- Janni

Lille slikmund <3

Sådan ser man ud når man som knapt 3-årig har fået lov til at se fjernsyn med sin slikkepind i en time. Haha. Notér også hvor optaget han er af tv'et. Lille Bassi :)

51 dage tilbage. Og 27 til jeg får gæster. Glæder mig til begge dele!

Ellers sker der ikke så meget. Jeg tror ikke der kommer flere dramatiske begivenheder i denne omgang (7-9-13!).

Sidder og lytter til "Kilafors" med Hanna Hedlund. En dejlig sang at bare lukke øjnene og slappe af til. Teksten er også god, men nu ved jeg ikke hvor gode mine "læsere" er til svensk - så i kan bare nøjes med at nyde melodien og hendes stemme:



I morgen er det igen fredag og dermed weekend. Dejligt. Har dog ingen planer indtil videre.

Vi snakkes!

Kram

tirsdag den 2. juni 2009

I næste måned tager jeg hjem!

Hvor er det dejligt at kunne sige det!

Der er 9 arbejdsdage tilbage inden Charlotte og børnene tager til Danmark. Jeg stiller hele tiden mange spørgsmål til Charlotte omkring hvordan jeg skal gøre i visse situationer mht. bureauet og jeg begynder at føle mig mere rolig omkring det.

I går var jeg jo på Pantages med Anne for at se Dirty Dancing musicalen og for kun $25 fik vi nogle super-gode sæder tæt på scenen og forholdsvist midtfor. Selve showet var virkelig flot. Scenen var helt fantastisk, men meget svær at beskrive. Den kunne ændre sig på meget få sekunder og der røg hele tiden ting op of ned fra luftet eller gulvet, men uden at det var distraherende. Skuespiller var virkelig gode. Og dygtige dansere. Ser bare billedet her:

(Billedet taget herfra)

Hende, der spillede Penny (hende på billedet) var især ekstremt dygtigt og var virkelig smuk og se lige de ben! Hendes dansepartner på billedet, ham, der spiller Johnny, var bestemt også værd at se på.

Jeg sidder lige nu og ser dansk morgen tv på nettet. Meget mærkeligt. Jeg glæder mig til ikke at være 9 tidszoner væk.

Det er egentlig ikke så frygteligt varmt her de her dage. 24-25 er det vidst og det er helt okay med mig. Om en måned ligger gennemsnitstemperaturen nok på ca. 10 grader mere. Om lige præcis en måned kommer Lena og Julie jo også... det er ikke til at fatte at der kun er så lidt tid til at de kommer! Men dejligt.

Jeg vil slutte af med at gentage:

Jeg kommer hjem næste måned :D

Kram herfra