Jeg sidder i øjeblikket og ser dansk DR1. De viser et program om mad. Snakker om at det er kunst. Er meget "finkulturelle" og snakker meget alvorligt om det. Personligt bliver jeg næsten væmmet. Det er kun fordi vi er et så rigt land som vi er, at et sådant program overhovedet kan eksistere. Folk, der sulter har ikke tid til at tænke på "den sanselige nydelse af at kunne spise mad med fingrene" (hvilket de rent faktisk snakker om i dette program!). Tænk at DR bruger deres penge på at sammensætte sådan en udsendelse.
Jeg elsker god mad, men at det skal gøres til kunst er for langt ude. Det er føde og et "håndværk" i og med at det jo skal tilberedes, men kunst - nej. Så kan man jo tage en længere diskussion hvad kunst egentlig er... men for mig bliver mad aldrig kunst!
Dagen i dag kan forresten hurtigt beskrives; gøre rent, rydde op, vaske persienner, slappe af.
Kram!
tirsdag den 23. juni 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar