søndag den 21. juni 2009

1 måned, 4 dage

kort tid har jeg tilbage i Californien!

Malibu bliver det desværre ikke til i dag, da Anne ikke ku' og jeg gider ikke køre derhen alene. Jeg mødtes kort med hende i går over en Jamba juice og vi aftalte at vi skulle nå at ses i hvert fald én gang mere inden vi begge tager hjem. Hun får nemlig gæster i den kommende uge, jeg får gæster om 10 dage og de tager hjem på nogenlunde samme tidspunkt. 2 dage efter Lena og Julie tager hjem kommer en tidligere au-pair jo + et entourage på 5 mennesker. Lidt mange nye mennesker på én gang syntes jeg, derfor bliver det også rart at se Anne; et velkendt ansigt.

Da jeg checkede min mail var der, som altid, nogle fra facebook. Bl.a. en venneanmodning fra en person jeg ikke kender og aldrig har mødt. Vedkommende spurgte om jeg havde været i Dublin før og at hvis jeg ville være au-pair der så kunne han godt lede efter en familie til mig (What?! Hvad er han - en au-pair agent?!). Ret mærkeligt. "Ignorer".

Forresten kunne jeg se, at der har været sindsygt mange inde på min blog i går og i dag (fra Danmark). Desuden kan jeg også se, at de er her fordi de har søgt på Adam Lambert (nok fordi finalen blev vist på dansk tv i går) på google.dk og min blog er åbenbart blandt de første resultater. Jeg vil bare fastholde at den fyr er helt utrolig og jeg kan ikke vente til han udgiver en plade!

Kram herfra

Ingen kommentarer: