lørdag den 29. november 2008

Black friday

I dag har det været den såkaldte "black friday" som dagen efter Thanksgiving hedder. Mange af butikkerne åbnede klokken 5... om morgenen! Udsalget i USA starter meget belejligt ikke i januar, men i december og hvis man står i kø hele natten kan man få nogle meget langt ude tilbud. Gode nok tilbud at folk står i kø hele natten for at komme først ind i butikken.

Har tilbragt det meste af dagen i eller omkring mall'en. Først sammen med Charlotte og ungerne, så alene og så med Mia. Vi skulle ha' set julefilmen "Four Christmases", men den var udsolgt så det blev til Role Models istedet, som var SÅ morsom.

I morgen skal vi over til Jasons bedsteforældre og ha' Thanksgiving dinner (de holder det om lørdagen istedet fordi der er mindre trafik der).

Forresten ER pengene jeg gav for kameraet blevet refunderet så forhåbentlig kan jeg snart få det systemkamera købt. In case you were wondering ;)

Det her har nok ikke været det mest spændende blogindlæg, men nu ved i i hvert fald hvad der foregår her i Californien i øjeblikket :)

- Janni

tirsdag den 25. november 2008

Se Twilight!

Er lige kommet tilbage fra restaurant og biograf med Mia. Suuuperhyggeligt var det - som det altid er :D Vi så filmen Twilight og jeg kan kun anbefale folk at gå ind og se den... den er noget udover det sædvanlige og jeg vil helt klart læse bogen (af samme navn) nu! Se den se den se den.

Godnat :)

mandag den 24. november 2008

Mobilbilleder

Sad lige nu og kiggede mine mapper med billeder taget fra mobilen igennem og af en eller anden grund bliver jeg så glad når jeg kigger på dem. Kom til at tænke over hvor smart det er med mobilkamera - man kan fange alle de små øjeblikke i hverdagen, som man ellers ikke kunne ha' gjort fordi man ikke altid kan gå rundt med et større kamera. Og om fx 10 år er det da lige så sjovt at se hvordan ens hverdag var engang og mindes de oplevelser, store eller små, som man havde.

I den anledning har jeg valgt nogle billeder ud som er taget indenfor det sidste år ved diverse tilfælde. I kan lige få en kort beskrivelse af hvert billede i vilkårlig rækkefølge - så må i selv regne ud hvilket billede det hører til. Søvnig, men dejlig - julestemning - forårsfornemmelser - oppe nordpå - på vej hjem - i vest går den ned. Sikke kreativ jeg kan være på denne tid af døgnet hva'?











Nu når jeg er i gang må jeg også hellere fortælle hvad jeg går og laver for tiden. I dag holdte vi en surprisefødselsdagsfest for Larry (grandpa) på et sted, der hedder Don Cuco. Der fik vi en utrolig lækker tag-selv brunch både med traditionel amerikansk morgenmad såsom french toast, bacon, scrambled eggs etc, men også mexicansk mad i form af tortillas, enchiladad og alt muligt andet. Rigtig lækkert var det i hvert fald. Bagefter tog vi allesammen hen og spillede minigolf og arkadespil på et sted, der hedder Mountasia.

I ugen, der kommer skal jeg på restaurant og i biograf med Mia - det er faktisk allerede i morgen. Men ellers bliver der fuldt knald på den herhjemme da Helena har fri hele ugen fordi det er Thanksgiving på torsdag (dog holder vi det lørdag hos Jasons bedsteforældre istedet). Er jo vant til at skulle sende hende afsted ved 11-tiden og først få hende hjem igen lidt over 3. Noget siger mig at jeg ånder lettet op når jeg får fri på fredag ;)

Nu må jeg hellere til at gå i seng. Skriver snart igen. Håber i alle har det godt!

Godnat <3

søndag den 23. november 2008

Disneyland California

Her kommer et (meget) lille udsnit af de billeder jeg tog i Disneyland:











Og ja, som i kan se så forhindrer sommervarme dem ikke i at pynte gevaldigt op til jul ;)

fredag den 21. november 2008

I dag



Lige nu ville den perfekte julegave til mig være leverpostej, rygeost, rugbrød fra en bager, Kims chips og dip, marcipansnitter, Langelænder og anden dansk mad. Savner det godt nok.
Billedet foroven er af Sebastian da vi var ude at gå en tur i dag. Er han ikke dejlig? :)
Kram

torsdag den 20. november 2008

...

Undskyld manglen på indlæg her på bloggen for tiden. Skal nok skrive når jeg har lyst til det. Har været ret træt om aftenen de sidste par dage - måske fordi at jeg er meget forkølet og dermed har mindre energi.

Men har det godt, så ingen grund til bekymring. Forkølelsen går forhåbentlig snart over :)

Godnat <3

tirsdag den 18. november 2008

Work-out

God samvittighed = 1 stk udmattet Janni

Jeg besluttede mig i sidste uge for at melde mig til i fitnesscentret på fredag (det tager kun 2 min at gå derhen herfra). Charlotte fik mig så med gratis i dag til en "class", som hed body sculpting så jeg kunne prøve at se hvordan det var...

OG DET VAR HÅRDT!

Det var ca. 1 time med vægte i hænderne 80% af tiden mens vi lavede øvelser der havde været hårde nok UDEN vægtene. Puh!

Jeg er så udmattet og slap nu at hver eneste bevægelse kræver at jeg virkelig tager mig sammen... og jeg har på fornemmelsen at det bliver værre i morgen.

Men i det mindste har jeg fået noget motion og er endelig startet i fitnesscentret!

I får billederne fra weekenden i morgen - er for træt til det nu :)

mandag den 17. november 2008

LA sightseeing

I går tog Mie og jeg til Magic Mountain og var der i godt en time før at vi pludselig blev bedt om at gå ud fordi de var i gang med at lukke parken. Hvor uheldig kan man være? De lukkede fordi de dels havde for lidt personale (folk kunne ikke komme op til parken pga brandene) og fordi der ikke var nok gæster (af samme grund). Desværre måtte vi stå i kø i stort set lige så lang tid som vi havde været der så Mie kunne få sine penge tilbage, men hun fik dem heldigvis tilbage så vi stod der ikke forgæves.

Med andre ord blev planerne for weekenden ændret en hel del, men vi fik alligevel nået det meste :)

Skriver mere i morgen + viser billeder. Er rigtig træt nu!

Tak for en super weekend Mie!

lørdag den 15. november 2008

Update

Det var meningen at Mie og jeg skulle et smut til indre LA og Santa Monica og Venice Beach, men der er igen opstået skovbrand (vi så den faktisk da vi kørte hjem fra Disneyland i går) så vejene mod LA er lukket og vi kan derfor ikke komme den vej på nogen måde. Branden er tættere på denne gang - vi kan se røg over bakken/bjerget vi bor ved siden af... Vi tager i Magic Mountain lige om lidt, som jo ligger her i Santa Clarita. Vi regner ikke med at blive evakuerede, men det der er en lille lille risiko for at det sker. Men i hvert fald har jeg/vi det okay!

Jeg skriver igen når vi kommer hjem fra Magic Mountain.

torsdag den 13. november 2008

Apropos ingenting

Flyrejse tur/retur Malmö-Kiruna koster kun 2232 SEK!

Der må jeg op når jeg kommer hjem :P Nogen, der vil med?

Godnat :)

Jeg nyder livet

Har gået rundt i den sidste tid og tænkt over hvor godt jeg egentlig har det lige nu. For bare 1 år siden ville jeg ikke ha' troet på det, hvis nogen havde sagt til mig, at om et år ville jeg være i Californien.

Noget så simpelt som vejret her er med til at gøre mig i så godt humør. Jeg har da øjeblikke hvor jeg længes hjem til Danmark, men når man så går ud, himlen er blå og det er sommervejr så fyldes man bare med så meget glæde at man glemmer alt om hjemve.

Desuden er jeg så glad for at ha' fundet ud af at jeg vil være fotograf også selvom det måske ikke er den branche hvor jeg har størst mulighed for at tjene en masse penge i. Det føles bare rigtigt. Det, at have et mål, noget at arbejde hen imod giver også en stor tryghed da man ikke skal bekymre sig om hvad man mon skal gøre/blive når man bli'r "voksen". Jeg elsker at fotografere og jeg vil arbejde hårdt for at blive god og måske efterhånden tjene gode penge på det. Og jeg er virkelig glad for at min mor og far støtter mig i det. Det betyder også rigtig meget for mig.

I dag blev kameraet forresten sendt tilbage og jeg har bekymret mig en smule om de nu vil give os pengene tilbage eller ej. Men lige nu rører det mig faktisk ikke så meget. Hvis jeg ikke får kameraet nu, så får jeg det senere for jeg vil være fotograf. Har lidt af en "Håb på det bedste, forvent det værste"-indstilling til hele kamera-situationen nu.

Desuden glæder jeg mig til at få min egen lille lejlighed som jeg kan indrette, min egen søde lille kat, mit eget.

Og så er jeg bare så lykkelig over at have alle mulige spændende oplevelser til til gode her i Californien.

Life is goood!

(P.S. Glæder mig SÅ meget til d. 2 april hvor i kommer Julie og Donya. We're gonna have the time of our lives :D )

tirsdag den 11. november 2008

Dagens...

Tøj: Cheap Monday jeans, hvid tanktop fra Gina Tricot, H&M cardigan
Make-up: Ikke noget lige nu
Frisure: Løsthængende
Billede: er jeg desværre for træt til at ligge ind på computeren nu
Læsning: Ingenting
Sang: Vårvise - Sissel Kyrkjebø & Sebastian
Mad: Mine egne (dvs. hjemmelavede) pizzaboller
Vil ha': lidt flere penge. Kedeligt, men sandt
Favorit: "My name is so nice you have to say it twice" ;D
Humør: Godt :)
Gøremål: Har passet børn - surprise! Været i bio med Mia og set Madagascar 2 :)
Burde: Gå i seng nu!
Afhængighed: Pepsi :/
Længsel efter: Weekenden, som bliver fartfyldt!
Sjoveste øjeblik: Hele Madagascar 2-filmen :)
Mest uheldige øjeblik: Da Jason skulle hente mig ved biografen stod jeg og ventede på ham. Vidste ikke hvilken side han ville være på, men pludselig stopper en bil, der ligner hans fuldstændig ovre på den anden side af vejen. Der var ikke andre biler, så jeg løb over for at hoppe ind. Bilen kører så videre og jeg tænker at det nok er fordi han vil pakere et sted istedet og løber derfor efter. Bilen holder ind til siden jeg løber op på siden af den, men pludselig laver den en u-vending og parkerer ovre på den anden side. Så løber jeg over og først DER indser jeg at det ikke er Jason, men at jeg har løbet rundt efter en fremmed kvindes bil. Pinligt!

- Godnaat

mandag den 10. november 2008

Janni aka aspiring housewife


I dag var Charlotte, Jason og børnene ude på en tur til stranden på noget vandreturshalløj. Jeg havde besluttet mig for at blive hjemme da jeg mest af alt havde lyst til at slappe af. Men pludselig fik jeg noget nyfunden energi og jeg fik ryddet huset op, gjort køkkenet rent, organiseret skabe og bagt kanelsnegle. Fik hørt denne sang lidt for mange gange og kom rigtig i julestemning - men nu er vi jo næsten halvvejs gennem november så nu er det vel ikke helt lige så skørt som da jeg var i julehumør i august, vel? ;)

Jeg slutter nu. Skal ind og se Deperate Housewives med Charlotte om lidt.

Vi ses.

LÅÅÅÅVE fra Janni

søndag den 9. november 2008

Cosy babysitteraften


I dag er der ikke sket det store. Stod sent op fordi jeg kom sent i seng efter at ha' snakket med min far :) Har været i bad, ordnet mit vasketøj, ryddet op. Her til aften har jeg været babysitter da Jason og Charlotte skulle til en 40-års-fødselsdag hos en bekendt. Det var derfor mig, der skulle putte dem osv. Faktisk har det været rigtig hyggeligt. Lavede varm kakao med flødeskum til de små. Vi så på lidt klip fra Dancing with the Stars, som Sebastian synes var så sjovt at de begyndte at danse foran tv'et. Så kom de i nattøjet, fik lidt natmad, jeg læste nogle bøger for dem, børstede deres tænder og puttede dem så.

Godnaaat :)

(P.S. - Billedet af Bassi er taget liiige før han fik et hagesmæk på ;) )

lørdag den 8. november 2008

Selvfølgelig virker det ikke

I fattede ikke hvor glad jeg blev da jeg fik mit kamera i går... var helt oppe at køre. Det var perfekt. Det gik desværre hurtigt over da jeg fandt ud af at den ca. 70% af tiden ikke ville tage billede, men sagde at der var fejl i kommunikationen mellem linse og kamera :(

Så nu skal det sendes hele vejen tilbage (til freakin' New York) og så skal sælgeren sende mig en ny. Sådan noget PIS!

De få gange den virkede fik jeg ellers taget nogle flotte billeder og jeg blev endnu mere sikker på at jeg vil være fotograf. Heldigvis ligger de nu på mit hukommelseskort, så de billeder er da ikke tabt. Men i kan først se dem når jeg får et nyt kamera, for det er et specielt hukommelseskort, som ikke bare lige sådan kan sættes i min computer.

ARGH!

:(

Hvor er det typisk at sådan noget sker for mig...

torsdag den 6. november 2008

Havregrynskager og Dancing with the Stars

^ Så kreativ er jeg en gang imellem ;) Lavede mit eget lille studio og fandt noget, jeg syntes, var værd at fotografere. Eller i hvert fald noget som så godt ud. Og det her blev resultatet. Fra i morgen af kommer der nok en masse flere billeder da jeg ENDELIG får mit kamera. Kunne se inde på UPS's tracking-side at pakken er nået til LA og at leveringsdatoen er i morgen.

Kan ikke rigtig fatte at jeg endelig får det kamera!

I dag er der forresten ikke sket så meget. Det har været en meget stille og rolig dag... da Helena kom hjem efter skole lavede jeg havregrynskager sammen med hende og Bassi og de blev meget populære både hos store og små!

I aften skal jeg resultatshowet for Dancing with the Stars, som egentlig skulle ha' været vist i går, men blev udsat 1 dag pga valget. Charlotte har gjort mig afhængig! Jeg har også fået nogle klare favoritter nu: Brooke Burke og Derek Hough. De fik en "perfect score" fra dommerne i mandags for deres foxtrot:



Hun er noget nær perfekt hende Brooke Burke. Hun er 37, har fire børn, behøver jeg at nævne kroppen (?!!) og så kan hun danse!

Godnat <3

onsdag den 5. november 2008

Obama har vundet!

YES!

Åh, hvor er jeg glad på USA's vegne at Obama bliver deres næste præsident. Personligt tror jeg at han er den helt rette til jobbet og at han vil gøre en (god) forskel for rigtig mange mennesker i Staterne. Måske for hele verden.

(billedet fundet på google.com)

Election day

Uhh, følger nøje med i valget lige nu. Lige nu har Obama 194 electoral votes og McCain 69. Man har brug for 270 for at vinde. GO OBAMA siger jeg bare :D

Forresten har jeg fået tracking-nummeret til min UPS forsendelse (aka kameraet) og det skulle komme i morgen eller overmorgen!

Skriver igen senere!

tirsdag den 4. november 2008

Jeg er utålmodigheden selv

ØV ØV ØV!

Kameraet kom ikke i dag!

Dermed ikke sagt at det er forsinket. Der står på UPS' hjemmeside at der kan gå mellem 2 og 7 arbejdsdage når man har valgt at få pakken med UPS Ground Service. Men jeg har bare så dårlig tålmodighed at jeg vil ha' den nu!

Det er et meget ucharmerende træk hos mig at jeg er så utålmodighed og det ved jeg - so don't tell me ;) Og det er bestemt heller ikke altid at jeg er sådan, men når det kommer til det her kamera, som jeg har ønsket mig i så lang tid så er det bare ekstra tortur at skulle vente de her dage mere efter at jeg har bestilt det og ved at jeg får det.

Krydser ekstra meget fingre for at det kommer i morgen!

Nåhja - jeg har skiftet layout. Håber i kan lide det :) Billederne er alle nogen jeg tog i San Diego.

Godnat <3

mandag den 3. november 2008

Dinner and a movie

I dag tog jeg på restaurant og derefter i biografen med Mia. Sisley Italian Kitchen hed stedet og de havde rigtig lækker mad.

Bagefter ville vi gerne se en film, men der var virkelig ingen film nogen af os havde vildt meget lyst til at se. Af dem der var hældte jeg mest til High School Musical 3 da jeg mest af alt havde lyst til en glad film og de fleste andre var seriøse dramaer/gysere. Mia gik på kompromis så det endte med at det blev den vi så selvom hun ikke havde særligt meget lyst til det. I owe you one Mia :)

Her til aften har jeg (selvfølgelig) set Desperate Housewives med Charlotte. Er man afhængig så er man afhængig. I morgen skal jeg se Dancing with the Stars med hende, resultatshowet på tirsdag, Amazing race onsdag, sikkert Without a Trace torsdag. Og desuden optager jeg Mean Girls i aften (det startede samtidigt som DH) og The Notebook i morgen. Phew.

Ugerne går pludselig så hurtigt af en eller anden grund. Selvfølgelig vil man altid have at weekenden var lidt længere, men mandag er faktisk ikke så forfærdelig fordi jeg ved at før jeg tænker mig om, så er det fredag igen. Men nu på den her søndag glæder jeg mig rent faktisk til det bliver mandag fordi det muligvis er dagen jeg får mit kamera.... uhhhhh :D

Anyways, jeg skriver igen i morgen.

Night-night

søndag den 2. november 2008

Stille lørdag

Aktivitetsniveauet har været på et nulpunkt i dag. Jeg har ikke rigtig lavet noget udover at rydde en smule op. Men jeg har heller ikke haft lyst til at lave noget, så det har været helt okay med mig. I sidste weekend var jeg jo i San Diego og der stod jeg tidligt op begge dage, så i dag er første dag i 2 uger hvor jeg har sovet længe!

Det har forresten regnet og småtordnet det meste af dagen. Heldigt at det ikke var sådan i går må man sige. God timing fra vejrgudernes side ;) For egentlig gør det her vejr mig ikke noget. I hvert fald ikke når jeg ved at det nok skal blive solskinsvejr igen meget snart.

Jeg ved ikke helt hvad jeg finder på i morgen. Måske bliver det til endnu en stille dag.

Godnat

lørdag den 1. november 2008

Trick or treat!


Så har jeg oplevet en amerikansk halloween. Og jeg kan kun sige at det har været sjovt! Folk gør utroligt meget ud af at pynte op og det er superhyggeligt at gå rundt og "trick or treat"-e. Børnene får utrolig meget slik... det er lidt vildt faktisk! Børn herovre glæder sig også virkelig meget til Halloween. Men hvem ville ikke det hvis de var barn? Man får lov til at klæde sig ud i et flot kostume, man mødes udenfor med sine andre venner, man er sent oppe, man får en masse slik... what's there not to like? ;)

Jeg ville faktisk ønske at Danmark gjorde lige så meget ud af det for det er faktisk en rigtig sjov højtid.

Nu vil jeg se lidt fjernsyn, spise lidt slik og gå i seng. Jeg håber at mit kamera kommer i morgen!

xoxo Janni