Drømme, musik, film, bøger

Jeg havde den mærkeligste drøm i nat. Ved virkelig ikke hvor den lige kom fra. Den handlede om at jeg er i bad, men bytter til et andet badeværelse fordi jeg kommer i tanke om at Rikke har sagt at det andet badeværelse har en bedre bruser (what?!). Det gør jeg så, men da jeg går ud af badeværelset er Charlotte sur på mig fordi Jeanett (Helenas venindes mor) har set på min facebook at jeg har fået et glas champagne sammen med Mia (igen... what?!). Så prøver jeg at forsvare mig selv ved at sige at Mia ikke engang har facebook (ved ikke på hvilken måde det er et forsvar - spørg min underbevidsthed). Syntes bare lige jeg ville dele denne drøm med jer. Nogle gange er det de mest underlige ting ens underbevidsthed blander sammen ;)

Oh well. Ellers er der ikke sket så meget i dag. Har set American Idol her til aften. Glæder mig til, i morgen, at få at vide hvem, der er med i den endelige top 12.

De sidste to aftener har jeg forresten set 2 Meryl Streep film. Begge to baserede på rigtige personer og rigtige begivenheder faktisk. I forgårs så jeg Silkwood fra 1983, som er baseret på den sidste tid i Karen Silkwoods liv. Hun arbejdede på et "nuclear-plant" eller atomkraftværk, som det vel hedder på dansk. Det går op for hende hvor farligt deres arbejde egentlig er og går med i en union (fagforening) for at belyse problemet med forbindelsen mellem stråling og kræft, men det er ikke alle, der kan lide hvad hun gør. Ikke firmaet hun arbejder for... eller hendes kollegaer fordi det, hun gør kan koste dem deres job. En aften da hun er på vej hen til en journalist fra New York Times med beviser for hendes sag kører hun galt. Eller gør hun? Dokumenterne er ikke i hendes bil da man finder hende død der. På bagsiden af hendes bil er der lak og gummi fra en anden bil. Har nogen skubbet hende i grøften? Og hvordan kunne det være at hun pludselig var blevet udsat for så meget stråling? En rigtig rigtig god film, der får en til at tænke.

A Cry In The Dark så jeg i går aftes, som handler om hvad der skete den 17. august 1980 da Lindy Chamberlain og hendes familie var på ferie ved Ayers Rock. En dingo tog hendes knap 10 uger gamle baby. Filmen handler mest af alt om hvad der skete bagefter. Hvordan medierne invaderede Lindy og hendes families liv og hvordan Lindy blev beskyldt for at ha' dræbt sin egen datter. Meget gribende må jeg sige. Og det, at stort set alt i denne film er præcis som det var i virkeligheden er skræmmende.

Kan anbefale alle at se begge film, hvis de ikke allerede har gjort det(!).

Jeg blev forresten færdig med Sort sti af Åsa Larsson i dag. Virkelig god krimi! De svenskere er ikke helt dårlige indenfor den genre. Når jeg snart slukker for min computer vil jeg starte på Mænd der hader kvinder hvilket jeg glæder mig meget til. Har ikke hørt andet end godt om den. Filmen udkommer vidst ikke herovre, så jeg har ikke mulighed for at se den i biografen. Men jeg vil egentlig også hellere læse den og så se filmen en gang når jeg kommer hjem.

Det blev en ustruktureret blandet fornøjelse det her blog-indlæg. Håber ikke det var alt for forvirrende at læse ;)

Godnat ♥