Det er så her jeg har siddet de sidste 2 uger. Super-glamourøst hva? Haha. Jeg tror ikke der bliver så meget at lave i dag da det jo er fredag. Men jeg vil ikke tage glæderne på forskud - håber bare på at det bliver en stille dag. En fotograf ringede for lidt siden og ville have et test-shoot med en af vores modeller... hvilken en vidste han ikke endnu, han skulle først lige kigge på vores hjemmeside. Så vidt jeg ved vil modellen ikke få penge for det... kun billeder. Og det er kun de allernyeste i branchen, der mangler billeder til deres portfolio, som vil gøre det gratis for dermed at få billeder. Nu har jeg lige e-mailet Jason og spurgt ham for jeg ved ikke hvilke modeller, der ville være interesserede i det eller om jeg rent faktisk bare skal sige til fotografen at vi ikke er interesserede.
Se, det er lige netop sådan nogle småproblemer, der irriterer mig. For jeg ved egentlig ikke hvad jeg skal gøre. Bah. Forresten så er jeg ked af at i har måtte høre på mine beklagelser omkring jobbet som modelmutter i hele 2 uger nu. Ved egentlig godt at det ikke er så spændende hele tiden at få at vide hvilke ting, der irriterer mig osv. Men efter i dag er der heldigvis kun mandag og tirsdag tilbage. Charlotte og ungerne lander ca. kl. 16.30 på tirsdag! Åh, hvor bliver det dejligt at få noget liv i huset igen :D
Som jeg har sagt flere af de tidligere dage hører i nok mere fra mig i løbet af dagen. Hvor er jeg lykkelig for at fyraften er i sigte!
fredag den 19. september 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar