onsdag den 1. oktober 2008

Det ER trods alt efterår

I går regnede det for første gang siden jeg ankom her. Blev faktisk helt glad da det begyndte at dryppe mens jeg og Bassi var udenfor. Meeeen - det varede kun i max fem minutter. Men bare det at det overhovedet regnede en smule er et tegn på at det trods alt faktisk er efterår her i Californien også. Dog skal det siges at temperaturen stadig ligger på ca. 32 grader hver dag. Så da regnvejret sluttede og luften var fugtig var det varmt på den ubehagelige måde udenfor.
I skal dog ikke snydes for billeder af "efterårsvejret":





Her er desuden også lidt andre tilfældige billeder fra sidste uge...





Jeg har foresten bestilt en ny telefon. Altså, dvs den samme model som jeg havde før - bare en ny en. Min konto kommer til at gå i minus desværre, men det er der ikke rigtig noget at gøre ved.
En ting mere - jeg skal være babysitter fredag aften. Lotte, Charlottes danske veninde, som også har en amerikansk mand, skal til et eller andet (med hendes mand) og har spurgt om jeg ikke vil passe dem. Jeg kommer nok til at tjene 40-50 dollars så det er okay med mig. Og efter hvad jeg fik at vide skal jeg bare lade dem se tv indtil de er trætte og så bære dem i seng når de falder i søvn. Det burde være til at klare. Der er dog 4 børn; 1 på 6 år og 3 på 4 - yikes! Men det er trods alt kun en aften!
Nu vil jeg høre lidt musik og så gå i seng :)

Ingen kommentarer: