Nu skal i ikke tro det er fordi jeg har haft en dårlig uge at jeg er så glad for at det snart er weekend. Slet ikke. Især i dag har været supergod... børnene har været meget medgørlige og søde. Grunden til at jeg ser så meget frem mod weekenden er at jeg tager til Hollywood med hende den danske au-pair fra San Diego, som jeg allerede har nævnt. Jeg regner med at vi skal se Hollywood Walk of Fame med alle stjernerne, Sunset Bouleward, Kodak Theatre, Hollywood-skiltet og hvad der ellers er at se. Det bliver såååå fedt. Vi skal også finde på noget at lave fredag aften... hvad det bliver ved jeg ikke endnu :)
En anden lille bonus-ting ved i morgen er at jeg får det danske slik jeg bestilte... Hmm, for dem af jer, der ikke ved det, så fik jeg SÅ meget lyst til dansk slik den anden dag. Nærmere betegnet lakridskonfekt. Desuden havde jeg snakket med Charlotte om skolekridt, så dem havde jeg også lyst til. Så kigger jeg lidt rundt på nettet og finder denne her side, som sælger skandinaviske varer og slik! Jeg tror at den side bliver min redning til jul... altså medmindre at jeg får sendt en goodiebag fra familien, hihi. Men ja, i hvert fald så bestilte jeg en pose lakridskonfekt og to poser skolekridt - og de bliver leveret i morgen. Det skal dog siges at jeg også måtte betale en god portion penge for denne service - 2 x $6.65 (skolekridt) + 1 x $8.25 (lakridskonfekt) + ca. $10.00 (fragt). Lidt over 30 dollars blev det til... dvs. omregnet så er det ca. 150 kr! Men trods det er det rart at vide at man har det som en nødløsning hvis man VIRKELIG har brug for noget dansk slik ;)
Forresten undskyld at jeg ikke skrev i går forresten... jeg var i biografen med hende Mia hvilket var superhyggeligt, men var bare rigtig træt da jeg kom hjem.
Her kommer billederne fra Santa Barbara endelig. Der er MANGE! De er i tilfældig rækkefølge.
Enjoy!
fredag den 29. august 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
God hvor ser det godt ud :D
Send en kommentar