Jeg sidder lige nu og er enormt træt, men på den gode måde. Har haft noget at lave hele weekenden. Fredag skulle jeg skynde mig hjem efter en årsprøve i engelsk for at kunne nå hjem før, jeg skulle med toget til Høje Taastrup over til Rikke. Jeg nåede det heldigvis. Fredag aften slappede vi egentlig bare af og gjorde ikke rigtig noget.
Lørdag var det jo tid til at holde Rikkes fødselsdag. Jeg kunne give jer en detaljeret beskrivelse af hele dagen, men det ville tage alt for lang tid. Alt jeg vil sige er at det var en super dag! :D
Søndag formiddag skyndte jeg mig hjem til Odense for at holde fødselsdag for min lillebror. Fik også selv en forsinket fødselsdagsgave fra min faster og hendes mand... min onkel må det så være, hehe. Jeg fik nogle penge... Men det jeg blev gladest for var smykket de gav mig; en guld (-agtig) halskæde med et rigtig fint perlemorskors.
Her er et billede jeg fandt på nettet af en halskæde magen til :) Er det ikke sødt?
Men som sagt er jeg virkelig udmattet lige nu, så jeg tror jeg stopper her. Sov godt allesammen :)
Kram <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar