lørdag den 14. februar 2009

What to think

Nu har jeg jo allerede skrevet i dag, men må bare ud med det her...

I går aftes klokken 11 blev Obamas "stimulus bill" offentliggjort og i dag skal de stemme ja eller nej til om den skal vedtages (eller hvad det rette ord nu er). Problemet er bare at denne "bill" er godt 1000 sider lang - dvs. at stort set ingen af dem, der skal stemme, der har haft tid til at læse det hele. Som i nok kan regne ud betyder dette i bund og grund at de ikke ved hvad de stemme ja eller nej til. For demokraterne er det vel okay da de har tiltro til Obama og er i overtal, så de får jo bare deres vilje, men for republikanerne, som er i undertal er det en lose/lose situation. Lige meget om de stemmer ja eller nej til den her plan (som de jo heller ikke har haft tid til at læse) så er de alligevel i undertal.

Men det værste er nu at Obama har snakket så meget om "transparency"; at man skal kunne gennemskue og forstå det, der sker i regeringen/indenfor politik. Men er det ikke umuligt i dette tilfælde. Hvis han havde givet folk en uge til at læse det hele igennem så de kunnet ha' dannet deres egen mening havde det været noget andet.

Hvad nytter alle de løfter han gav hvis han ikke indfrier dem?

Jeg skal ha' læst noget mere om emnet (og amerikansk politik generelt) så jeg kan danne mig et bedre indtryk af det hele. Også fordi jeg egentlig hele tiden har heppet på Obama og egentlig gerne vil blive ved med det.

Nu vil jeg sætte mig ned og se lidt tv og slappe af og prøve ikke at tænke så meget på det. Politik er forvirrende.

Kram herfra

Ingen kommentarer: