Jeg er kun menneske

... og i dag et menneske, som er i et dårligt humør!

Jeg skriver det her fordi jeg ikke har lyst til at være sur og at det mange gange hjælper at få det ned på skrift. I går sagde Charlotte at vi skulle ha' været på stranden i dag (i Malibu - hvor jeg endnu ikke har været og gerne vil hen), men at det er blevet aflyst. Vi skulle ha' været derhen med Ed og Lotte og deres 4 børn. Så her til morgen (ikke vildt tidligt, men jeg var træt og lå stadig og sov) banker Charlotte på og siger at de kører til Malibu "om lidt" og spørger om jeg vil med. Jeg kan ikke overskue tanken om at skulle skynde mig op og gøre mig klar på 10 minutter. Desuden føler jeg mig lidt som et 11. hjul, når de er sammen med Lotte og Ed da børnene leger med hinanden, Jason og Ed snakker og Lotte og Charlotte snakker. Så jeg sagde nej og de tog afsted. Så får jeg en sms fra Mia, hvis facebook-besked jeg ikke har svaret på hvor hun skriver at hun går ud fra at jeg så ikke vil med til mall'en (og på Souplantation). Og nej, det ville jeg ikke... var der i går. Hun lader så til at tage det personligt, selvom jeg havde sagt at jeg gerne ville holde en stille og rolig filmdag med hende. Skriver at hun gerne må komme herover da jeg er alene hjemme. Intet svar.

På dette tidspunkt fortryder jeg allerede at jeg ikke tog med til Malibu. Så kommer familien Wild hjem og begynder at snakke om at det havde været perfekt ved stranden og at der havde været en masse delfiner og endda en hval. DET hjælper ikke på mit humør. Og grunden til at de alligevel skulle derhen var åbenbart at Jason havde regnet med at tage derhen med eller uden Ed og co, så da Ed havde sagt at han ikke kunne tage derhen alligevel regnede Charlotte med at vi heller ikke skulle derhen. Men det skulle vi så viste det sig om morgenen da Jason pludselig spørger hende hvornår vi tog afsted. Han begynder så at fable om hvor gode billeder jeg kunne ha' taget da delfiner var SÅ tæt på landt og alt muligt. DET hjalp heller ikke på mit humør.

Så nu prøver jeg at komme i bedre humør, men det er svært. Hvis bare de havde fortalt mig i går at vi skulle afsted havde jeg nok været oppe, men når jeg bare pludselig bliver vækket, så virker det uoverskueligt at skulle skynde sig op og tage afsted.

Jeg gider ikke at være sur på dem eller Mia for den sags skyld. Lige nu er jeg bare mest sur på mig selv og hele situationen. Charlotte havde det også dårligt over at de tog afsted uden mig da hun ved at jeg rigtig gerne vil til Malibu.

ØV ØV ØV! :( Ikke en særlig god søndag indtil videre.

Undskylder desuden for at i skulle læse sådan et surt opstød, men måtte bare ud med det.