Caught in a landslide of emotions

Det har været nogle hektiske par dage på mange måder og har ikke orket at sidde og skrive noget, men her er jeg igen :)

I må undskylde den dramatiske titel, men den passer ret godt på hvordan jeg har det nu. Der er så mange tanker der farer rundt i mit hovede om USA, karriere, fremtid.. ja, alt faktisk. Jeg føler på en eller anden måde at det er nu at jeg skal gøre mine valg...

Lige nu sidder jeg og ser på en af mine (forholdsvist mange) ABBA-dvd'er hvilket det er lang tid siden jeg har gjort. "Caught in a landslide of emotions" er fra en af deres sange, som hedder "Kisses of fire" faktisk (som bruger frasen på en anden måde end mig).

Jeg må blank indrømme at jeg simpelthen ikke forstår folk som ikke kan lide ABBA. Agnetha og Frida synger smukt, melodierne er utroligt flotte, musikken gennemtænkt og flot produceret - hvad er der ikke at kunne lide. Det er jo ikke kedelig technopop, der er skrevet på 5 min. og indspillet bagefter på 10. Benny og Björn var og er perfektionister og kunne bruge rigtig lang tid på at få en sang helt som de ville ha' den skulle være. Og noget som personligt tiltaler mig rigtig meget er, at vide, at det er rigtige instrumenter jeg sidder og hører på når jeg hører en ABBA-sang, for så meget pop i dag bliver indspillet uden at der på noget tidspunkt har været nogle musikere inde i studiet. Alle lydene er på computeren. Jeg siger ikke at musikken derfor bliver dårlig - slet ikke. Jeg syntes bare at sange med musik fra autentiske/virkelige instrumenter har en eller anden charme og oprigtighed, som jeg godt kan lide. Det kræver lissom også lidt mere arbejde end bare at kunne klikke lydene frem på computeren.

Og hvad så hvis de til tider havde sjovt tøj? Og hvad så hvis ikke alle teksterne var så dybe? Det er trods alt musikken man skal fokusere på. Så hvis tøjet kan bringe noget mere fokus på dem og dermed også deres musik, hvad er der så galt med det. Og da det jo ER musik og skal formidle følelser og stemning hvad gør det så, at nogle af deres sangtekster ikke var så dybsindige? Det er trods alt musik, ikke poetri. MEN, hvis det virkelig er det, man vil have så lyt til nogle af sangene på deres 2 sidste albums. "The day before you came" eller "I let the music speak"'s tekster er rigtig flotte.

Det her handler egentlig ikke om, at jeg vil gøre alle der læser dette til ABBA-fans... overhovedet ikke. Det handler bare om at jeg gerne vil have folk til at tænke sig om en ekstra gang før de siger et eller andet ondt om ABBA. Egentlig er det her indlæg jo næsten helt unødvendigt på sin vis. For 25 år efter de gik fra hinanden sælger ABBA stadig. Og deres musik bliver stadig spillet. Deres sange er blevet klassikere. Og selv folk på min alder, som ikke ved noget om ABBA kender Waterloo, Dancing Queen, Mamma Mia, Thank You For The Music osv. Det er jo egentlig ret vildt. Hvis ikke det havde været god musik, så var de sange forlængst blevet glemt. Så kan man spørge sig selv hvad god musik er; tanker, følelser og meninger er alle individuelle og subjektive og derfor er der ikke én definition på hvad god musik er. Men når så mange stadig lytter til sangene, så må det jo betyde at det er musik, der appelerer til dem og netop derfor er det god musik - fordi folk (af masser af forskellige grunde) har lyst til at høre på det.

Havde ikke regnet med at det ville blive så langt et indlæg, men fik bare lige lyst til at lufte min mening om en af de bedste grupper indenfor musik, som nogensinde har eksisteret ^^.

Goodnight, sleep tight <3