torsdag den 19. februar 2009

American Idol

Jeg er blevet afhængig jo. Nu bliver jeg nødt til at følge med i American Idol til den forhåbentligvis ikke bitre ende. Og vi snakker ikke de næste 4-5 uger. Nej nej. Den sidste måned har jeg set alle audition-runderne, sidste uge blev de skåret ned til 36. Dette betyder at i denne uge og de 2 næste uger skal de 3 bedste fra hver gruppe af 12 vælges. På den måde ender de med 12 (da dommerne også skal vælge 3 wildcards). Så først om ca. 3 uger starter det "rigtige" show hvor én person stemmes hjem hver uge (så vidt jeg ved). Så godt 4 måneders American Idol bliver det til. Pyha.

Af andre nyheder kan jeg fortælle at stikket til min computer er godt på vej til at gå i stykker. Det virker kun når det sidder på en bestemt måde - rigtig irriterende! Men i det mindste er det ikke selve computeren der er noget galt med. Må lige finde ud af hvor jeg kan købe et nyt stik herovre.

Billetterne til Mamma Mia! kom i dag med posten forresten. Glæder mig sååå meget til at komme ind til Pantages i Hollywood og opleve det som en musical. Uh, det bliver godt. Billetterne var heller ikke helt billige. $110 pr stk! Helt sygt... og vi sidder overhovedet ikke på det man vil kalde de "bedste" pladser.

I går så jeg forresten Rendition med Reese Witherspoon og Jake Gyllenhall m.fl. (inklusive Meryl Streep - men hendes rolle havde nu ikke meget skærmtid). Meget gribende og... ja, tankevækkende. I kan læse om den her. Meget anbefalelsesværdig, men ikke en "let" film at se - på flere forskellige måder.

Det blev til lidt blandede updates - og ikke den mest sindsoprivende af slagsen men sådan er det jo engangimellem :)

Godnat ♥

Ingen kommentarer: