mandag den 12. januar 2009

Tøsedag

Som planlagt har jeg i dag haft en rigtig tøsedag med Mia. Vi spiste først på Souplantation (yum!), var derefter ved frisøren, et kort smut i mall'en og så i biografen.

Jeg var i den samme salon som sidst, men havde en anden stylist denne gang. Jeg har ingen billeder af mit hår lige nu, men kan ikke sige andet end at det er blevet SÅ flot. Og naturligt. Er meget tilfreds med det. Det var alle de 3 timer og pengene værd!

Vi nåede kun at se en film i biografen og det var Bride Wars. Skøøøn film med Anne Hathaway og Kate Hudson - rigtig tøset, på den gode måde. Og SÅ morsom!

Charlotte har forresten i dag bestilt billetter til Mamma Mia! som kommer til Pantages i Hollywood i april. Er virkelig glad for at jeg kommer til at opleve musikalen, da det jo var den oprindelige "form" Mamma Mia blev præsenteret i. Desuden skal jeg se den et par dage efter Julie og Donya er taget hjem, så den kommer nok også til at hjælpe på mit humør til den tid :)

Dagens eneste minus var at Mamma Mia ikke vandt en golden globe i dag. Men sådan er det tit. De gode film, som publikum elskede og blev store hits får aldrig den slags anerkendelse. Hvilket jeg syntes er forkert, men det er en anden sag.

Det ændrer dog ikke ved det faktum at i dag har været en supergod dag! I morgen starter en ny uge og Helena starter i skole igen efter sin ret så lange juleferie. Ikke fordi jeg ikke holder af hende, men det bliver nu dejligt at hun ikke er hjemme hele dagen -det gør bare mange ting lettere.

Nu vil jeg læse lidt og så gå i seng. Godnat allesammen :)

Ingen kommentarer: