mandag den 8. december 2008

Juletræet med sin pynt


... må vente længe på vi får begyndt!

I går fandt vi et juletræ, et højt et af slagsen... og det var Janni her, der spottede det! Og det er blevet rigtig flot. Charlotte var dog lidt striks i sine krav til pyntning af træet. Kun røde kugler af forskellig slags, guldpynt fra Georg Jensen.... og så lysene selvfølgelig måtte komme på. Men ingen hjemmelavede julehjerter, kræmmerhuse, guirlander eller lignende. Oh well.

Der er også blevet bagt pebernødder i dag og hørt julemusik. Så julestemningen her har været skruet op for fulde hammer. Var også ude at gå en tur... endte oppe ved Vons og 99 cent store, som jeg selvfølgelig skulle ind i. Jeg endte med at købe Glamour (bladet altså) og slik. Har også haft tid til at snakke med Kaj på Skype. Altid rart at høre fra familien :)

En lille ting går mig dog lidt på for tiden. Jeg kan ikke finde glanspapir nogen steder! Helena vil ellers rigtig gerne flette julehjerter og pap fungerer bare ikke særlig godt til at flette med. Ler (til juledekorationer) har de heller ikke... på trods af at de faktisk har juledekorationer herovre. Lidt irriterende. Men det er da heldigvis kun småproblemer.

Håber forresten i kan lide billedet foroven. I skal nok få et billede af hele træet i løbet af de næste par dage :)

Kram herfra ♥

Ingen kommentarer: