fredag den 24. oktober 2008

Besøg og Scooter's Jungle

I dag udartede sig til en meget social og begivenhedsrig dag; sagt med andre ord havde vi besøg af Evy og Kyle og deres børn Lyam (næsten 2) og Olyvia (6 uger gammel) og Dorota - deres au-pair og var derefter i Scooter's Jungle hvor Lotte og Ed fejrede fødselsdag for trillingerne og Christian. Det var ikke planlagt at Evy & co skulle komme, så pludelig fik jeg travlt med at støvsuge og vaske gulv som jeg normalt gør om torsdagen. Støvsugede det meste af huset, men nåede ikke at vaske gulvet... så det må jeg gøre i morgen. Der skal jeg desuden også ordne andre ting, så jeg håber at jeg når det hele - har jo fri kl. 2! Som tidligere nævnt er det også i morgen vi tager til San Diego, så Charlotte får også travlt med at pakke osv... så jeg er ikke den eneste, der får travlt.

Jeg ved ikke om jeg får tid til at blogge i morgen, så næste gang i hører fra mig bliver nok først sent søndag aften eller mandag. Glæder mig til at se San Diego... og deres (åbenbart) verdensberømte zoo! :D

Sweet dreams <3

Ingen kommentarer: