(Billede fundet via Google)
Puha, humøret er heldigvis blevet meeeget bedre nu. Charlotte og jeg så lige Desperate Housewives, men inden det så jeg Adaptation med Nicholas Cage og Meryl Streep (blandt andre). Den var virkelig speciel og havde så mange lag. Ærgrede mig næsten over at jeg ikke kendte den da jeg gik i gymnasiet for den havde været perfekt at skrive om i både engelsk og mediefag. Den skriger postmodernisme og så alligevel ikke. Måske skulle jeg skrive et essay om den selv?
Ej, tror ikke jeg vil gå så vidt. Men den skal i hvert fald ses rigtig mange gange igen - både fordi den er god, men også fordi at jeg vil ha' alle de små detaljer med som jeg ikke fik med denne gang.
Handlingen er enormt svær at forklare, men hvis jeg skal ridse det op sådan helt overfladisk handler det om Charlie (Nicholas Cage), som er ved at skrive et screenplay til en "non-fiction"-bog skrevet af en forfatter, der hedder Susan (Meryl Streep). Han kan ikke komme i gang og det, at hans tvillingebror er gået i gang med at skrive et screenplay selv, et meget uoriginalt og klichéfyldt af slagsen, er ham til irritation. Bedre bliver det ikke da hans bror faktisk hurtigt bliver færdig og bliver tilbudt masser af penge for det. Han tager dog til et seminar, som han bror har anbefalt ham hvor han får at vide at for at kunne skrive et ordenligt stykke screenplay, så må menneskerne i den gennemgå en handling og dette bliver en "eyeopener" for ham.
Jeg sælger vidst ikke historien ret godt. Men den er super svær at forklare, så det bedste jeg kan gøre er at anbefale at se den. Den er speciel og tankevækkende. Og så er skuespillerne jo fantastiske!
Nu vil jeg se Kramer vs. Kramer før jeg går i seng. 5 Oscars har den vundet så den kan ikke være helt dårlig. (Ja, jeg ved det. Jeg ser lidt for mange film for tiden ;) )
Godnat herfra :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar