fredag den 19. december 2008

Big Bear i morgen - åbenbart


Det viste sig at Jasons søster (& co.) regnede med at jeg også skulle med til Big Bear... og at deres au-pair (Dorota) havde arrangeret at vi skulle ud på ridetur i naturen og at vi kunne være sammen og sådan. Det havde de bare ikke fortalt mig. Så i morgen tager jeg med the Wilds til Big Bear.

Nu får jeg fri mandag istedet for jeg skal simpelthen ud og købe gaver til Helena og Sebastian. Og desuden havde jeg lovet Mia at vi skulle til Burbank. Hvilket jeg også rigtig gerne vil da det var super-hyggeligt sidst. Heldigvis var det okay med Mia at vi rykkede det til mandag. Tak tak tak :)

Så nu ser jeg frem mod weekenden, som bliver helt anderledes end hvad jeg først troede. Jeg kommer helt sikkert til at tage en masse billeder da Big Bear er et meget naturskønt område med sø, skov og bjerge.

Billedet foroven er taget til formiddag fra Helenas vindue. Der kommet sne på bjergene! Rigtig smukt.

Men dette betyder at jeg pludselig har et meget stramt program her i julen. I morgen hjælper jeg med at pakke, kl 13.00 tager vi afsted. Søndag aften (eller sen eftermiddag) er jeg hjemme igen. Mandag skal der juleshoppes! Tirsdag skal jeg gøre rent og hjælpe med at gøre klar til onsdag - altså juleaften. Behøver vel ikke at forklare hvad jeg skal onsdag? Torsdag kommer Jasons søster Evy og så selvfølgelig hendes mand Kyle og deres børn 2-årige Lyam og 3,5 måneder gamle Olivya. Grandpa Larry kommer også... Fredag skal vi nok til en dansk julefrokost. Forhåbentlig får jeg tid til at slappe af i weekenden.

Har desværre ingen nytårsplaner endnu. Ved ikke helt hvad jeg gør... eller vi gør. Mia og jeg har aftalt at være sammen. Så helt galt kan det ikke gå. Men det bliver bare ikke det samme som nytår i Danmark. Det bliver en meget mærkelig aften... ingen dronningens nytårstale (i fjernsynet i hvert fald - ser den nok på min computer), ingen 90-års fødselsdag (hvor kikset den end er), ingen rådhusklokker, ingen kransekage (medmindre jeg bevæger mig ud i at bage en selv)... og ingen fyrværkeri (!!!). Charlotte fortalte at de sidste nytår fejrede nytår klokken 21.oo. Hvad sjovt er der i det? Og de var gået i seng før klokken 12.

Forhåbentligt løser det sig.

Jeg når nok ikke at skrive i morgen før jeg tager afsted, så i hører nok først fra mig igen søndag aften. Men nu er i i hvert fald ajourført med hvad jeg har af planer den næste uge.


♥ Janni

Ingen kommentarer: