mandag den 24. november 2008

Mobilbilleder

Sad lige nu og kiggede mine mapper med billeder taget fra mobilen igennem og af en eller anden grund bliver jeg så glad når jeg kigger på dem. Kom til at tænke over hvor smart det er med mobilkamera - man kan fange alle de små øjeblikke i hverdagen, som man ellers ikke kunne ha' gjort fordi man ikke altid kan gå rundt med et større kamera. Og om fx 10 år er det da lige så sjovt at se hvordan ens hverdag var engang og mindes de oplevelser, store eller små, som man havde.

I den anledning har jeg valgt nogle billeder ud som er taget indenfor det sidste år ved diverse tilfælde. I kan lige få en kort beskrivelse af hvert billede i vilkårlig rækkefølge - så må i selv regne ud hvilket billede det hører til. Søvnig, men dejlig - julestemning - forårsfornemmelser - oppe nordpå - på vej hjem - i vest går den ned. Sikke kreativ jeg kan være på denne tid af døgnet hva'?











Nu når jeg er i gang må jeg også hellere fortælle hvad jeg går og laver for tiden. I dag holdte vi en surprisefødselsdagsfest for Larry (grandpa) på et sted, der hedder Don Cuco. Der fik vi en utrolig lækker tag-selv brunch både med traditionel amerikansk morgenmad såsom french toast, bacon, scrambled eggs etc, men også mexicansk mad i form af tortillas, enchiladad og alt muligt andet. Rigtig lækkert var det i hvert fald. Bagefter tog vi allesammen hen og spillede minigolf og arkadespil på et sted, der hedder Mountasia.

I ugen, der kommer skal jeg på restaurant og i biograf med Mia - det er faktisk allerede i morgen. Men ellers bliver der fuldt knald på den herhjemme da Helena har fri hele ugen fordi det er Thanksgiving på torsdag (dog holder vi det lørdag hos Jasons bedsteforældre istedet). Er jo vant til at skulle sende hende afsted ved 11-tiden og først få hende hjem igen lidt over 3. Noget siger mig at jeg ånder lettet op når jeg får fri på fredag ;)

Nu må jeg hellere til at gå i seng. Skriver snart igen. Håber i alle har det godt!

Godnat <3

1 kommentar:

Jacob sagde ...

Heei Janni..

Har kigget lidt på din blog idag. Den er super. Jeg er selv fotograf - og synes at dine billeder er rigtig gode.

De bedste hilsner,
Jacob