søndag den 10. august 2008

Et smut i Santa Barbara

Heeej allesammen!

I dag har jeg været en tur med Wild-familien til en strand nær Santa Barbara. Vi kørte til helt til Santa Barbara, men besluttede os for at tage en strand lidt udenfor, så jeg kom desværre ikke rigtig ind i byen, men det må blive en anden gang :)Stranden lå ved et sted, der hed Lookout Park og var rigtig fin. Og ja - jeg var i vandet. Mit første dyp i Stillehavet med andre ord. Desuden blev jeg en.... æhm... smule solbrændt. Men jeg brugte altså faktor 30! Næste gang må jeg huske at putte det på lidt flere gange så det ikke sker igen. Jeg har efterfølgende smurt mig selv ind i noget "Healing lotion" og noget aloe vera aftersun. Jeg ved ikke om det hjælper, men især aloen føles dejlig kølig mod huden. Grunden til at jeg blev solbrændt var nok at det var en smule køligere (ca. 25 grader C) ved stranden og at jeg derfor ikke tænkte lige så meget over solen. Men næste gang glemmer jeg det ikke!

I øvrigt var det en rigtig fin køretur derop med masser af bjerge - de er også her hvor jeg bor, men når man kører på vejen og har bedre udsyn kan man virkelig se dem. På vej derop så jeg også en hel del appelsin- og citronplantager og et par kæmpe jordbærmarker også. Og ja, alt er bare anderledes. Six Flags Magic Mountain er også lige kun lige 5 min væk, så det kørte vi også forbi et par gange. Nøj, nogle store rutchebaner der var derinde!

Vi var hjemme i ca. 2 timer og tog derefter til et sted der hed Scooter's Jungle hvor Helena var inviteret til fødselsdag. Det er sådan et slags stort legeland, men hvor voksne også må lege med. Det var nu meget hyggeligt. Vi fik noget pizza, lemonade og en rigtig lækker Ben & Jerry islaglagkage - yum.

Jeg skal til at gå i seng nu... jeg håber jeg kan sove selvom jeg er øm så mange steder. Jeg var forresten forkølet da jeg vågnede her til morges fordi fanen havde stået tændt hele natten... ved ikke hvorfor det først skete i dag for jeg har haft fanen tændt alle andre nætter. Lidt øv faktisk! Er solbrændt og forkølet samtidigt... that's a first. Men ellers har jeg det godt :)

Men som jeg sagde er jeg på vej i seng, så jeg vil stoppe nu. Billederne fra i dag lægger jeg ind på bloggen i morgen.

Go'naaaat

Ingen kommentarer: