Jeg hader at sige farvel

Måske er det fordi jeg er verdens største tryghedsnarkoman eller måske er det at sige farvel til folk bare ikke lige er mig - men i hvert fald bryder jeg mig slet ikke om det. Især ikke denne her gang når der går et vist stykke tid før jeg ser dem igen.

Når jeg siger dette er det fordi jeg har været et smut nede ved min farmor og bagefter farbror. Jeg kan slet ikke forholde mig til ikke at skulle se dem i et år, men sådan er det og det må jeg vel ligesom bare acceptere! Vil helst ikke sige farvel til flere nu, men det kommer jeg jo selvfølgelig til. Der er ingen tvivl om at det er noget, der skal overstås forholdsvist hurtigt og ikke trækkes i langdrag... det vil være langt det bedste for både mig og dem jeg skal tage afsked med. Ikke fordi jeg ikke vil se dem i længre tid, men fordi det ville gøre det så meget hårdere.

Jeg kan se på uret at klokken er over 12 nu. Dvs det er den 31. juli og dermed den sidste dag i måneden før vi starter på den måned jeg tager afsted i. Puha.

Når jeg sidder og læser hvad jeg lige har skrevet lyder jeg rigtig negativ mht. mit ophold i Californien MEN sådan forholder det sig bestemt ikke - jeg tror derimod at jeg får nogle oplevelser for livet derovre og kommer til at møde en masse nye dejlige mennesker. Men lige nu, få dage før jeg tager afsted, så ligger mit fokus bare et helt andet sted.

Var forresten også et smut med min far og søskende i Fåborg i dag... og på Jensen's Bøfhus. Fik fri salatbar som hovedret. Yum! Syntes lige det skulle tilføjes. Så det har altså ikke været en decideret trist dag, men bare en dag der lige fik mig til at stoppe lidt op og tænke.

- Adios! Vi ses i morgen.