mandag den 21. juli 2008

Jeg fik kørekortet - i tredje forsøg

Jeg er så overlykkelig lige nu, at det ikke kan beskrives. Jeg er lige kommet hjem fra min tredje køreprøve og denne gang bestod jeg :D Jeg ved slet ikke hvor jeg skal gøre af mig selv lige nu... jeg er helt utrolig glad og lettet. Det føles som om det har taget evigheder at få det kørekort på plads, men egentlig har det vel ikke tage lang tid. Jeg startede med teori den 1. april hvor min kørelærer selvfølgelig lige skulle få os alle til at se dumme ud da han sagde "Velkommen til teoriforløbet til motorcykelkørekort". Vi hoppede alle på den, haha. Jeg kan ikke huske om jeg nåede at komme til 3 eller 4 teoritimer før jeg valgte at tage dem på computeren istedet så jeg kunne komme til kor tirsdag aften. Af samme grund var jeg også rigtig nervøs til min teoriprøve. Det var en mærkelig fornemmelse at gå ud af prøvelokalet uvidende om hvordan det var gået, men heldigvis havde jeg kun haft 2 fejl så jeg var bare såååå lettet. Mig og en af min kørelærers andre elever, som også havde taget en del af forløbet på computer var begge bestået.
Så var der jo køretimerne som forløb helt almindeligt i starten. Men da jeg skulle hurtigt igennem fik jeg en køreprøve som lå tidligt, MEN i min kørelærers ferie hvilket betød at jeg måtte skifte bil og kørelærer - ikke sjovt! Bilen jeg kom ud at køre i var en helt anden slags bil - jeg havde været vant til at køre en Seat med benzinmotor og jeg kom over i en Chevrolet der kørte på diesel. Dette var egentlig ikke så galt. Problemet var at jeg simpelthen ikke brød mig om den nye kørelærer... jeg brød mig slet ikke om den måde hun var på. Til køreprøven jeg kørte i hendes bil lavede jeg nogle rigtig dumme fejl og dumpede.
Det betød, at jeg måtte tilbage til Holger (min oprindelige kørelærer) og igen køre i en "benzinbil". Og jeg må indrømme at overgangen fra diesel til benzin ikke er let - heller ikke selvom jeg havde kørt i bilen før. Derfor dumpede jeg også... jeg gik simpelthen i stå for mange gange fordi jeg stadig ikke havde vænnet mig til benzinmotoren og fordi jeg selvfølgelig var rigtig nervøs. Heldigvis var min kørelærer så rar at han ordnede det sådan, at jeg kunne låne en anden kørelærers dieselbil. Den kørte Holger så rundt med mig i, jeg kom til køreprøve i den - og bestod. Dette betyder at hvis jeg tæller bilerne fra manøvrebanen og køreteknisk anlæg så har jeg allerede kørt i 5 biler. Ret mærkeligt for en der først lige har fået kørekort.
MEN NU ER DET PÅ PLADS OG JEG SKAL ALDRIG TÆNKE PÅ DET IGEN! :D
Tak for alt Holger - du har været en super kørelærer! Jeg kan kun anbefale andre at tage kørekort inde på Trafikskolen i Odense.
Jeg skriver om Mamma Mia senere forresten ^^.
Held og lykke i morgen med teoriprøven Lena. Jeg skal nok krydse fingre for dig!
KRAM!

Ingen kommentarer: