lørdag den 5. juli 2008

Indlæg nr 100 - og selvfølgelig vil skæbnen at den handler om Carola!

Jeg havde faktisk ikke tænkt mig at blogge i aften.... følte mig ikke rigtig "inspireret". Men HVAD finder jeg så ud af når jeg lige hurtigt vil checke Carolas officielle forum i et par minutter?

JO! Jeg finder ud af følgende:

CAROLA VAR I DANMARK I DAG. NÆRMERE BETEGNET LEGOLAND. HVOR JEG TILFÆLDIGVIS OGSÅ VAR!

Argh!

Hvis bare jeg havde vidst det. Men det havde jeg selvfølgelig ingen mulighed for at gøre, da det jo var et privat besøg... ikke noget med at hun skulle optræde eller noget i den retning.

Men NEJ hvor er det surt at vide at hun var det samme sted som mig på præcis samme tidspunkt - og at jeg IKKE mødte hende! Iiiiiiiih!

Jeg ville egentlig gerne ha' været foruden den viden. For den vil betyde at jeg i fremtiden ikke tænker tilbage på denne her dag som en sjov tur i Legoland med familien, men den dag hvor jeg var i Legoland samme dag som Carola, men IKKE mødte hende.

Typisk er det også at det her er min "post" nr 100... Jeg havde ligesom forestillet mig at den havde været en smule gladere.

Very well. Jeg må hellere slutte nu før jeg gearer mig selv for meget op. Ugh.

Go'nat!

Ingen kommentarer: