Så er gymnasiet officielt slut. Det er slet ikke til at fatte. Det er først nu at det helt går op for mig hvor meget alt ændrer sig nu. Ikke mere 3.b, ikke flere timer, ikke flere lektier, ikke mere Karins Kræs, ikke flere skolefester - IKKE MERE SCT. KNUDS! Og nu hvor jeg tænker over det er det faktisk ret sørgeligt. Jeg er stadig ung, men det er lidt som om min rigtige ungdom slutter nu, for lige meget om jeg (efter det næste år) starter på at arbejde eller begynder et studie så bliver det jo ikke på samme måde som det har været hidtil med at man har en klasse, som man er sammen med hver eneste dag. Fra nu af står man i større eller mindre grad på egne ben. Puha...
Det er lidt mærkeligt. I løbet af gymnasiet har jeg ønsket at droppe ud, været dødtræt af alle lektier og afleveringer, hadet at stå tidligt op og engang imellem været irriteret på lærerne, men lige nu ville jeg bare ønske at jeg kunne få det hele tilbage. Jeg har engang hørt at ofte, når man tænker tilbage på noget, husker man alle de dårlige ting bedst, men jeg har det lige omvendt. Lige nu er det som om jeg bare fortrænger alt det negative, for alt det knapt så gode ved gymnasiet virker så småt i forhold til det gode.
Jeg er helt klart glad for at jeg valgte gymnasiet. Jeg har virkelig lært meget om verden og mig selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar