Nååh... I dag har jeg været ude og køre og det gik rigtig godt faktisk. Jeg laver stadig nogle fejl, men ikke så mange som før og det er nu nogle langt mindre betydelige fejl. I morgen skal jeg ud og køre igen og min kørelærer syntes vi skal lave en "for sjov" køreprøve. Jaja, det skal nok blive sjovt.
Jeg har været ude i dag og løbe for første gang i laaang tid. Jeg vil prøve at se om jeg kan blive ved, men ærligt talt så har jeg svært ved at tro på at jeg gør. Motion er fint nok, men ikke den her form. Når man simpelthen ikke syntes det er fedt, er det svært at finde motivation. Når jeg tager til L.A. tror jeg at jeg vil melde mig til en eller anden sport eller aerobic eller noget for løb er bare ikke mig.
Har desuden ryddet lidt mere op i dag. Har sorteret lidt i alle mine ark fra skolen og har allerede lagt en masse til side, som skal smides ud. Og det føles skønt! Tror jeg vil bruge resten af aftenen på at sortere videre. Alle de bøger, som jeg heller ikke skal bruge mere er også allerede lagt til side og jeg regner med at aflevere dem mandag eller tirsdag. Lige nu står de bare og fylder. Og resten af værelset skal også lige ordnes. Der er ikke noget bedre end at vågne op til et opryddet værelse... For personligt er rod noget der irriterer mig lige fra når jeg vågner og så følger mig resten af dagen. Jeg er både et rodehoved og en perfektionist på samme tid og det er bare ikke en god kombination.
Meeeen... jeg må nok hellere begynde nu. Vi skrives ved!
torsdag den 29. maj 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar